Gunfighter Double Cask Rye Whiskey 50%

  • Udsalg
  • Normalpris 399,00 DKK
Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.


BESKRIVELSE

Man kan næsten høre saloondørene svinge op, når Gunfighter Double Cask Rye stilles på baren. Grunden til, at den hedder Double Cask, er, at whiskyen først er lagret minimum 6 måneder på nye, amerikanske egetræsfade, hvorefter den har ligget på brugte, franske portvinsfade. Resultatet er en fløjsblød og samtidig kompleks Rye, som kombinerer de søde, frugtige noter fra portvinsfadene med klassiske Rye-noter som peber, vanilje og bagekrydderier samt et godt krydret bid. Kan nydes af både whiskey-novicen og den erfarne whiskey-entusiast.  

Destilleriet

Golden Moon-destilleriet modtog i 2019 American Distilling Institutes pris for Årets Destilleri. Stephen Gould, som sammen med Karen Knight er grundlægger af Golden Moon-destilleriet, er lidt af en destilleringsnørd. Hans private bibliotek indeholder hundredevis af antikke bøger om spiritus og destilleringsprocesser, hvoraf størstedelen er fra 1600-1800-tallet. Det antikke element gemmer sig dog ikke kun på biblioteket. Destilleriet anvender også antikke destillationsapparater fra midten af 1800-tallet. 

SMAGSNOTER

Duft Kryddernellike, eg, brændt karamel og røde bær
Smag Fløjsblød med noter af portvin, vanilje, blomster, en snert af peber og appelsinskal
Eftersmag Mediumlang med krydret bid. Noter af bagekrydderier og sød karamel 


DETALJER

Klassifikation Rye Whiskey
Alder Ikke oplyst
Alkoholprocent 50% (100 proof)
Volume 750 ml
Region Colorado, USA
Destilleri Golden Moon Distillery
Mash bill 60% rug, 34% majs og 6% maltet byg
Fade Ny, forkullet amerikansk eg