Noah's Mill Bourbon

  • Udsalg
  • Normalpris 649,00 DKK
Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.


BESKRIVELSE

Noah's Mill er en Bourbon med sin helt egen stil - og det er en god stil!
Det er en utroligt kompleks Bourbon med lag på lag af smagsnoter. Noter af nødder, frugt, krydderier samt lette florale strejf vælter op af glasset. Smagen er ligesom duften utrolig kompleks og nuanceret. Varme krydderier, frugtige noter og et strejf af mint følges af karamel, vanilje og ristede nødder. Og så ligger den overraskende blødt og behageligt i munden trods sine 57 procent.

Som med de fleste whiskeys fra Willett/Kentucky Bourbon Distillers (KBD) vælter man sig ikke ligefrem i fakta. Hverken destilleri, mash bill eller alder er oplyst. Det siges dog, at Noah's Mill er blandet af whiskeys med 3 eller 4 forskellige mash bills og alder på mellem 4 og 20 år. Det er ikke ligefrem traditionelt at blande mash bills, og da slet ikke mere end to, og det samme kan siges om aldersspændet fra 4 til 20 år. Men hold kæft hvor det bare virker!

Destilleriet

Kentucky Bourbon Distillers (KBD) omtales ofte nærmest synonymt med Willett, som er navnet på firmaets eneste destilleri. Willett blev grundlagt i 1936, hvor destilleriet blev bygget på Willett-familiens gård lige uden for Bardstown i Kentucky. Willett begyndte i midten af 1980'erne at sælge whiskey under navnet Kentucky Bourbon Distillers og udvidede sortimentet med en del sourced whiskey fra andre destillerier. 

SMAGSNOTER

Duft Utroligt kompleks - nødder, krydderier og frugt
Smag Valnød, blommer, mint og bagekrydderier
Eftersmag Lang og lidt cremet med karamel og eg 


DETALJER

Klassifikation Bourbon
Alder Ikke oplyst (mellem 4 og 20 siges det)
Alkoholprocent 57,15% (114,3 proof)
Volume 700 ml
Region Kentucky, USA
Destilleri Ikke oplyst
Mash bill Ikke oplyst (en blanding af 3-4 forskellige)
Fade Ny, forkullet amerikansk eg