Michter’s Toasted Barrel Finish Bourbon

  • Udsalg
  • Normalpris 1.399,00 DKK
Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.


BESKRIVELSE

Max en flaske pr. kunde

Michter’s Toasted Barrel Finish Bourbon er en særudgivelse, som kun kommer i små udgivelser med 5-6 års mellemrum. Til forskel fra Michter’s normale udgivelser er der en helt anderledes og særdeles rig smagsprofil.
Michter’s Toasted Barrel Finish Bourbon bliver lavet ved at indholdet af særvalgte tønder fra en Michter’s Small Batch Bourbon udgivelse gives en toasted barrel finish.
Selvom der dermed ikke er meget forskel på det egentlige indhold af disse flasker og på den normale Small Batch udgivelse, er smagen alligevel helt anderledes – og langt dybere! Derfor er Michter’s Toasted Barrel Finish Bourbon også gået hen og blevet en bragende succes siden den først udkom i 2014, og vi kan absolut anbefale at man køber en normal Small Batch flaske ved siden af – så kan man sammenligne de to og selv mærke, hvor meget forskel en finish kan gøre!

Hvad betyder ”toasted barrel finish”?
Finish (”afslutning” eller ”afrunding”) er et begreb indenfor whiskybranchen, der ganske enkelt betyder at man efter den normale lagringsperiode hælder whiskyen over på nye tønder, hvilket normalvis giver dem et præg af tøndernes forrige indhold. Eksempelvis ser man at Sherry Barrel Finish whiskey får et præg af sherry.
I dette tilfælde er finish’en foregået på toasted barrels - spritnye tønder, der er blevet ristet. Hvor et charred (”brændt”) fad er blevet brændt med en gasflamme, er et toasted (”ristet”) fad mere eller mindre er blevet bagt i en ovn, hvilket resulterer i en langt mildere brænding. Til forskel fra whiskey, der er lagret på et normalt charred fad, er toasted whiskey typisk mere afrundet, samt at det bære mere præg af fadets egen smag.

OBS! Dette er en exceptionelt begrænset udgivelse, så vi har kun et meget lille antal flasker. Vi kan derfor ikke garantere for hvor længe flasken er tilgængelig her på hjemmesiden (eller nogen andre steder for den sags skyld), og om hvor lang tid der kan gå inden den igen bliver tilgængelig!

Baggrundshistorie

Historien begynder i 1753 hvor John Shenk grundlægger et destilleri i staten Pennsylvania og begynder at producere rye Whiskey. Små hundrede år senere ovetages destilleriet af Abraham Bomberger, der sammen med Shenk lægger navn til de to årlige specialaftapninger Shenk's og Bomberger's.

Navnet Michter's dukker op i 1950'erne, men det er først i 1990'erne at destilleriet bliver til det som vi kender idag. Der overtages det nemlig af de nuværende ejere, der som det første vælger at flytte destilleriet til Kentucky. Med mottoet "Cost be damned" har Michter's formået at skabe sin egen stil i bourbonmarkedet. Som mottoet antyder er Michter's ikke bange for at bruge penge og dyre processer i produktionen af deres whisky, hvilket også kan smages på produktet.    

SMAGSNOTER

Duft Vaniljecreme og flødekaramel
Smag Lejrbål, eg og kanel samt kandiserede æbler.
Eftersmag Lang – pæretærte, vanilje og skumfiduser.  


DETALJER

Klassifikation Straight Bourbon
Alder Ikke oplyst
Alkoholprocent 45,7% (91.4 proof) 
Volume 700 ml
Region Kentucky, USA
Destilleri Michter’s Distillery
Mash bill Ikke oplyst
Fade Først lagret på fade af Charred New American White Oak, dernæst finished på ristede tønder af 18-måneders luft-tørret træ