Michter’s US*1 Small Batch Sour Mash

  • Udsalg
  • Normalpris 495,00 DKK
Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.


BESKRIVELSE

Michter’s Sour Mash Whiskey er en dejlig flaske med en ret unik smag – det er en flaske til dig som gerne vil prøve en amerikansk whiskey som skilder sig ud fra mængden.

Michter’s Sour Mash Whiskey var en utroligt populær flaske tilbage i 70’erne og 80’erne, men den har i mange år været utilgængelig på markedet. I 2012 udkom den dog igen, og den skulle hurtigt vise sig at leve fuldt ud op til sin herkomst. I 2019 blev Sour Mash – som den første amerikanske whiskey nogensinde - kåret til ”Årets Whisky” af The Whisky Exchange.

Michter’s US*1 Small Batch Sour Mash Whiskey er, som titlen antyder, en såkaldt ”Small Batch” udgivelse. Small Batch betyder i teorien at hver udgivelse kun består af en relativt lille mængde flasker, men i praksis er der ingen grænser for hvor stor en ”Small Batch”-udgivelse må være.
Michter’s udgivelse lever dog i sandhed op til betegnelsen: Hver udgivelse anvender maksimalt tyve tønder, hvilket er en ganske lille mængde – oftest ikke mere end nogle få hundrede flasker. Dermed kan destilleriet ikke blande sig ud af eventuelle skønhedsfejl i de indviduelle tønder, og må i stedet udvælge dem ganske nøje. Dermed er man altid sikker på, at flaskens indhold har gennemgået en utroligt streng række kvalitetskrav inden man får smagt på den.
At whiskeyen er ”Sour Mash”, betyder, at man bruger resterne af gamle udgivelser til at kickstarte gæringsprocessen i de nye udgivelser – med andre ord er det whiskyverdenens svar på surdej.

Selvom vi af rent praktiske årsager har valgt at inkludere denne whiskey under vores ”Bourbon”-fane, så er den faktisk ikke en bourbon – ifølge Michter’s gør flaskens blandingsforhold nemlig, at den hverken kan kaldes bourbon (som kræver minimum 51% majs) eller rye whiskey (som kræver minimum 51% rug). De præcise blandingsforhold er dog – som det ofte er tilfældet med amerikanske whiskeyer – hemmeligholdte.

Man kan skam også godt mærke det på smagen, at man her har at gøre med en hybridflaske – den har smag af bourbon og eftersmag af rye!

Baggrundshistorie

Historien begynder i 1753 hvor John Shenk grundlægger et destilleri i staten Pennsylvania og begynder at producere rye Whiskey. Små hundrede år senere ovetages destilleriet af Abraham Bomberger, der sammen med Shenk lægger navn til de to årlige specialaftapninger Shenk's og Bomberger's.

Navnet Michter's dukker op i 1950'erne, men det er først i 1990'erne at destilleriet bliver til det som vi kender idag. Der overtages det nemlig af de nuværende ejere, der som det første vælger at flytte destilleriet til Kentucky. Med mottoet "Cost be damned" har Michter's formået at skabe sin egen stil i bourbonmarkedet. Som mottoet antyder er Michter's ikke bange for at bruge penge og dyre processer i produktionen af deres whisky, hvilket også kan smages på produktet.    

SMAGSNOTER

Duft Tørret frugt og nybagt franskbrød.
Smag Tørret frugt, kanel og krydder. Vaniljesødme og kirsebær
Eftersmag Afbalanceret, med masser af krydret rug og frugtnoter. 


DETALJER

Klassifikation American Sour Mash Whiskey
Alder Ikke oplyst
Alkoholprocent 43 % (86 Proof)
Volume 700 ml
Region Kentucky, USA
Destilleri Michter’s Distillery
Mash bill Ikke oplyst
Fade Ny, forkullet amerikansk eg