BESKRIVELSE
Igennem mere end 90 af Kentuckys dramatisk foranderlige årstider har denne Bourbon suget kraft til sig og udviklet en unik duft og smag præget af masser af eg, noter af vanilje, sød pibetobak og ristet honning.I 2012 startede Heaven Hill-destilleriet deres Elijah Craig ”extra-aged” serie med EC 20-års. Siden har de budt på EC 21, 22 og altså senest denne 23-års udgave. De produceres alle i ”single barrel”-udgaver, hvilket er yderst sjældent for så gammel Bourbon, og Heaven Hill-destilleriet hyldes af mange for deres evne til at udvælge exceptionelle enkeltfadsaftapninger til de kræsne whiskey-connaisseurer.
Smag
For dem som elsker egetræsfyldige Bourbons med tør eftersmag vil EC 23 være en favorit. Duften er præget af tung eg med noter af kanel og strejf af citrusfrugter. I smagen gemmer egen sig heller ikke, men blandes med noter af karamel, vanilje og sød pibetobak. Den fyldige eg fortsætter i den lange, tørre eftersmag, som også indeholder strejf af rosiner og pebermynte. Tilsættes et par dråber vand åbner Bourbonen op for mere vanilje og karamel.
Destilleriet
Heaven Hill er USA's største familieejede destilleri, og der modnes p.t. over en million fade på deres lagre. Deres beholdning af Bourbon udgør efter sigende en sjettedel af al Bourbon i verden, og de påstår desuden, at intet destilleri har mere ”ekstra-lagret” Bourbon på lager. Deres flagskibs-brands er Elijah Craig og Evan Williams, men destilleriet producerer også Larceny, Pikesville, Henry McKenna, Rittenhouse og flere andre. Firmaet blev grundlagt i 1935 af fem brødre i Shapira-familien. Efter en pause under 2. Verdenskrig blev Earl Beam (samme familie som Jim Beam) ansat som destillatør. I 1960 overtog Earls søn Parker Beam jobbet, hvilket han fortsatte med indtil 2017 (57 år som chefdestillatør!). Heaven Hills hovedsæde er beliggende i Kentuckys idylliske ”Bourbon-hovedstad” Bardstown.
SMAGSNOTER
Duft | Eg, kanel og strejf citrus |
---|---|
Smag | Eg, karamel, vanilje og sød pibetobak |
Eftersmag | Tør og lang, eg samt strejf af rosiner og pebermynte |
DETALJER
Klassifikation | Single Barrel Straight Bourbon |
---|---|
Alder | 23 år |
Alkoholprocent | 45 % (90 proof) |
Volume | 750 ml |
Region | Kentucky, USA |
Destilleri | Heaven Hill |
Mash bill | 78% majs, 10% rug, 12% maltet byg |
Fade | Ny, forkullet amerikansk eg |