Daviess County Cabernet Sauvignon Finish

  • Udsalg
  • Normalpris 499,00 DKK
Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.


BESKRIVELSE

Daviess County er en såkaldet Four Grain Bourbon hvilket betyder, at den udover majs og maltet byg både indeholder rug og hvede. Lux Row skaber denne bourbon ved at blande to forskellige mash bills. Resultatet er den perfekte balance med det bedste fra begge verdener - cremede søde noter fra hveden og de krydrede og kraftige noter fra rugen.

Denne whiskey er lavet efter nøjagtig samme fremgangsmåde som Daviess County Straight Bourbon, men som det fremgår af navnet er den efterlagret (finished) på Cabernet Sauvignon rødvinsfade. I seks måneder for at være helt nøjagtig har whiskeyen fået lov at ligge på rødvinsfadet, hvilket har bidraget med flotte sødmefulde noter af mørke bær, som harmonerer fantastisk med den krydrede cremede smag af den oprindelige whiskey.     

Destilleriet

Daviess County serien er en genfødsel af det gamle Daviess County Distilling Company, som hørte hjemme i Daviess County i det vestlige Kentucky. Destilleret blev stiftet tilbage i 1874 og destillerede igennem forbudstiden og helt indtil 1992. I 1993 blev rettighederne til Daviess County købt af David Sherman Corporation, som senere blev til Luxco, hvor det stadig hører hjemme. Den nye udgave  produceres af Lux Row Distillers i Bardstown.

Det imponerende 1600 kvadratmeter store destilleri, som blandt andet indeholder et 13 meter højt specialbygget kobber-destillationsapparat (copper still), står også for produktionen af Rebel Yell, David Nicholson og Blood Oath. 

SMAGSNOTER 

Duft Sødmefulde røde bær og let krydret 
Smag Mørk frugt, karamel og egetræ
Eftersmag krydderier, tørret frugt og tør eg

 

DETALJER

Klassifikation Bourbon
Alder Ikke oplyst (4+ år)
Alkoholprocent 48 % (96 Proof)
Volume 700 ml
Region Kentucky, USA
Destilleri Lux Row Distillers
Mash bill Ikke oplyst (en blanding af to forskelliger)
Fade Ny, forkullet amerikansk eg + 6 måneder på et rødvinsfad