Michter's 10 Year Kentucky Rye

  • Udsalg
  • Normalpris 1.599,00 DKK
Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.


BESKRIVELSE

Michter's 10-års rye er en kompleks smagsbombe, som på imponerende vis lever op til ståhejen omkring den årlige udgivelse.

Duften er potent med noter af vanilje, tobak, sort peber, tørrede kirsebær og bagekrydderier. Den krydrede rug er helt klart til stede, men den overmandes af søde, urtede og frugtige noter med meget lidt alkohol i næsen. 

Smagen er ekstremt kompleks og fyldig, og man mærker stadig kun et lille bid fra alkoholen. Her træder et mere ristet udtryk frem, men der er stadig masser af vanilje, dyb karamel og røde bær på ganen. Især de tørrede kirsebær er tydelige, men der er også lidt appelsinskal og nellikke - en virkelig kompleks oplevelse.

Eftersmagen er fyldt med honningsødme, dyb karamel og tørrede kirsebær og balanceres af ristet eg og et kærligt "Kentucky hug".

Destilleriet

Historien begynder i 1753 hvor John Shenk grundlægger et destilleri i staten Pennsylvania og begynder at producere rye whiskey. Små hundrede år senere ovetages destilleriet af Abraham Bomberger, som sammen med Shenk lægger navn til de nu to årlige specialaftapninger Shenk's og Bomberger's.

Navnet Michter's dukker op i 1950'erne, men det er først i 1990'erne at destilleriet bliver til det som vi kender i dag. Der overtages det nemlig af de nuværende ejere, der som det første vælger at flytte destilleriet til Kentucky. Med mottoet "Cost be damned" har Michter's formået at skabe sin egen stil i bourbonmarkedet. Som mottoet antyder, er Michter's ikke bange for at bruge penge og dyre processer i produktionen af deres whisky - og det kan smages på produktet. 

 

SMAGSNOTER

Duft Vanilje, tobak, tørrede kirsebær, bagekrydderier
Smag Vanilje, karamel, kirsebær, appelsinskal, nellike, ristet eg
Eftersmag Honning, karamel, tørrede kirsebær og ristet eg (Medium-lang)


DETALJER

Klassifikation Kentucky Straight Rye
Alder 10 år
Alkoholprocent 46,4% (92,8 proof)
Volume 700 ml
Region Kentucky, USA
Destilleri Michter's
Mash bill Ikke oplyst
Fade Ny, forkullet amerikansk eg